SKAMMENS NERVE

Etymologi: 
"Pudendal" stammer fra det latinske ord Pudendum, som betyder "de dele, man skal skamme sig over". Historisk set blev begrebet anvendt til at beskrive de ydre kønsorganer.
I moderne sprogbrug er "skammen" erstattet med køn, så begreberne skamben og skamlæber er blevet erstattet af kønsben og kønslæber.

Anatomisk:
I dag refererer termen Pudendal til nerven, der både har følelsesmæssige, motoriske og autonome funktioner.

Pudendusnerven er den vigtigste nerve i mellemkød, bækkenbundens muskler og de ydre kønsorganer hos begge køn. Nerven er tosidig og løber fra rygraden ned gennem korsbenet og ud i begge sider af bækkenet.

Medicinsk:
Ordet indgår også i en medicinsk procedure som en pudendusblokade, en type bedøvelse i området.

Description:
The term 'Pudendal' comes from Latin, Pudenda, meaning “external genitals”, derived from pudendum, meaning "parts to be ashamed of".

The pudendal nerve is a mixed nerve having sensory, motor, and autonomic functions. It is one of the primary nerves originating from the sacral plexus following sciatic nerve. The nerve is paired, meaning that it is found bilaterally, one on the left and one on the right side of the body.

Function:
The pudendal nerve consists of 70% somatic fibres (50% is sensory and 20% is motor) and 30% autonomic fibres.

Detaljer

Senest opdateret: 1. november 2025

Neurourology and Urodynamics 27:306–310 (2008)
 © 2007 Wiley-Liss, Inc. 

Diagnostiske kriterier for pudendusneuralgi ved Pudendusnerveindklemning (Nantes-kriterier)

Jean-Jacques Labat,¹ Thibault Riant,² Roger Robert,³ Gérard Amarenco,⁴ Jean-Pascal Lefaucheur,⁵ og Jérôme Rigaud^1*
1Service d’Urologie, CHU Hôtel-Dieu, Nantes, France
²Unite´ d’Evaluation et de traitement de la douleur, Centre Catherine de Sienne, Nantes, France
³Service de Neuro-traumatologie, CHU Hôtel-Dieu, Nantes, France
⁴Service de Rééducation Neurologique et d’Explorations périnéales, Hôpital Rothschild, Paris, France
⁵Service de Physiologie, Explorations fonctionnelles, Hôpital Henri-Mondor, Paris, France

     Formål: Diagnosen af pudendusneuralgi ved pudendusnerveindklemningssyndrom er i det væsentlige klinisk. Der er ingen  patognomoniske kriterier, men forskellige kliniske træk kan tyde på diagnosen. Vi definerede kriterier, der kan hjælpe med diagnosen. Materialer og metoder: En arbejdsgruppe har valideret et sæt simple diagnostiske kriterier (Nantes-kriterier). Resultater: De fem essentielle diagnostiske kriterier er: (1) Smerter i det anatomiske område af pudendusnerven. (2) Forværres ved at sidde. (3) Patienten vækkes ikke om natten af smerten. (4) Ingen objektiv sensorisk tab ved klinisk undersøgelse. (5) Positiv anæstetisk pudendusnerveblokade. Andre kliniske kriterier kan give yderligere argumenter til fordel for diagnosen af pudendusneuralgi. Udelukkelseskriterier foreslås også: Ren coccygeal, gluteal eller hypogastrisk smerte, udelukkende paroxysmal smerte, udelukkende kløe, tilstedeværelse af billeddiagnostiske abnormaliteter, der kan forklare symptomerne. Konklusion: Diagnosen af pudendusneuralgi forårsaget af pudendusnervens indklemning er i det væsentlige klinisk. Der er ingen specifikke kliniske tegn eller supplerende testresultater for denne sygdom. En kombination af kriterier kan dog være tegn på diagnosen.
Neurourol. Urodynam. 27:306–310, 2008 © 2007 Wiley-Liss, Inc.

Nøgleord: Alcocks kanal; diagnose; indklemning; neuralgi; pudendusnerven

INDLEDNING

     Efter at have været fuldstændig forsømt og længe dårligt defineret, er diagnosen pudendusneuralgi^{1 2}, nu forholdsvis let at stille ved typisk perineal smerte, som tidligere blev betragtet som psykogen på grund af fraværet af organiske læsioner påvist ved scanning eller endoskopi.³  Resultatet af denne erkendelse er, at tilstanden i stigende grad overdiagnosticeres eller blot diagnosticeres som standard ved bækken-, perineal- og ballesmerter og i fraværet af en diagnose af organisk sygdom. Alle former for smerte forstærket af at sidde har en tendens til at blive tilskrevet pudendusneuralgi. Selvom klinisk neurofysiologi har forbedret vores viden om denne sygdom betydeligt, er dens begrænsninger også blevet defineret; den skal derfor betragtes som en supplerende undersøgelse, men kan aldrig bruges til formelt at bekræfte eller udelukke diagnosen pudendusneuralgi.⁴
     Vi har derfor forsøgt at definere diagnostiske kriterier for pudendusneuralgi ved pudendusnerveindklemning, der ikke foregiver at dække alle kliniske situationer, især da udtrykket af smerte er yderst variabelt, og denne type smerte er særligt kompleks, fordi den ofte er forbundet med flere, forvirrende funktionelle symptomer. Formålet med denne undersøgelse var at uddybe og offentliggøre et begrænset antal enkle kriterier designet til at undgå overdreven eller forkert diagnose af pudendusneuralgi. Alle læger, der beskæftiger sig med perineum, bør være bekendt med disse kriterier, men på grund af deres uundgåeligt forenklede natur kan det være nødvendigt at genoverveje disse fra sag til sag af eksperter afhængigt af den kliniske kontekst.
     Disse kriterier blev diskuteret og valideret af en tværfaglig arbejdsgruppe i Nantes (Frankrig) den 23. og 24. september 2006 (Nantes-kriterierne) og derefter af medlemmer af Club d’électrophysiologie pérrinéale (Frankofone perineale elektrofysiologiklub). Disse foreslåede kriterier blev godkendt af SIFUP PP (Société Interdisciplinaire Francophone d’Urodynamique et de Pelvi-Perinéologie). 
     I mangel af patognomoniske billeddiagnostiske, laboratorie- og elektrofysiologiske kriterier forbliver diagnosen af pudendusneuralgi, ligesom enhver form for neuralgi, primært klinisk og empirisk og skal konstant gennemgås i lyset af det kliniske forløb. Pudendusnerveindklemning (PNE) er den hyppigste ætiologi og stilles også på baggrund af elementer af klinisk mistanke. Andre ætiologier er også blevet beskrevet:⁵ Postherpetisk neuropati, strækneuropati (selvom den normalt ikke er smertefuld eller kun meget let smertefuld), perifer polyneuropati, poststrålebehandling neuropati, neoplastisk kompression osv. Faktisk kan kun det operative fund af nerveindklemning og postoperativ smertelindring⁶  formelt bekræfte diagnosen af pudendusneuralgi på grund af nerveindklemning (bortset fra en mulig placeboeffekt af kirurgi).

    Fire diagnostiske domæner er blevet defineret:

- Essentielle kriterier for diagnosen af pudendusneuralgi
- Komplementære diagnostiske kriterier
- Eksklusionskriterier
- Associerede tegn, der ikke udelukker diagnosen.

VÆSENTLIGE KRITERIER FOR DIAGNOSEN AF 
PUDENDUSNEURALGI VED PNE

     Disse fem kriterier anses for at være essentielle og skal derfor alle være til stede for at kunne konkludere en diagnose af pudendusnerveindklemningssyndrom eller kompressiv pudendusneuralgi.

Smerter i pudendusnervens område:
Fra anus til penis eller klitoris

     Denne nervestammesmerte skal være placeret i pudendusnervens område, som strækker sig fra anus til klitoris eller penis (fig. 1). Smerten kan være overfladisk eller placeret lidt dybere i den anorektale region, vulvovaginalregionen og det distale urinrør. Dette kriterium udelukker smerter udelukkende begrænset til halebensregionen, korsbenet, balderne, kønsbenet og den hypogastriske region, men smerten ved pudendusneuralgi kan henvises til disse zoner. Selvom skrotumhuden er innerveret af sakrale nerverødder og pudendusnerven, er testiklerne (og æggestokkene), epididymis og sædlederen innerveret af thorakolumbale nerverødder.

Fig. 1.  Nervedækning af mellemkødet

Smerte opleves overvejende, mens man sidder

     Dette er et væsentligt klinisk træk, der giver bevis for hypotesen om nervekompression i forbindelse med et indeklemningssyndrom. Nerverne skal være frit mobile for at undgå kompression under bevægelser (f.eks. ulnarnerven ved albuen) eller under trykket ved at sidde i tilfældet med pudendusnerven. Ethvert tab af nervens mobilitet (uanset dens placering) er derfor forbundet med en risiko for kompression mod stive ligamentstrukturer, såsom falciformprocessen i det sakrotuberøse ligament.⁷  Smerter skyldes for højt tryk og ikke siddestillingen, som det tydeligt illustreres ved smertelindring, når man sidder på et toiletsæde (forudsat at patienten sidder i tilstrækkelig lang tid). Dette dynamiske aspekt er essentielt, for hvis smerten udelukkende var relateret til et kompressionsfænomen, ville den være kontinuerlig (selvom smerte sekundært til en tumor - og oplevet mens man står eller ligger i sengen - også kan forværres af at sidde). Meget ofte opleves smerte i starten kun i siddende stilling, men med tiden har smerten en tendens til at blive meget mere kontinuerlig, selvom den stadig overvejende opleves mens man sidder. 

Smerten vækker ikke patienten om natten

     Dette kriterium er den direkte konsekvens af det foregående kriterium. Mange patienter oplever smerter ved sengetid og kan have svært ved at falde i søvn. Selvom de kan blive vækket af tilhørende symptomer (f.eks. behov for at urinere), bliver de aldrig vækket af perinealsmerter. Patienter rapporterer kun undtagelsesvis en historie med at vågne på grund af smerter om natten, men disse episoder er kun forbigående.

Smerter uden objektiv sensorisk svækkelse

     Dette er et væsentligt klinisk fund. Tilstedeværelsen af et overfladisk perinealt sensorisk underskud tyder stærkt på en læsion i den sakrale nerverod, især involverende nerverødderne i cauda equina, eller en læsion i den sakrale plexus. Disse proksimale læsioner forårsager normalt ikke smerte og præsenterer sig klinisk med sensorimotoriske underskud, især sensorisk tab og sphincter motoriske forstyrrelser. Flere hypoteser kan foreslås for at forklare dette fravær af objektiv sensorisk svækkelse. Kompressionen kan være utilstrækkelig til at fremkalde en læsion af de overfladiske følefibre, som observeret i tilfælde af iskias og mange tilfælde af karpaltunnelsyndrom. Det kan også have en anatomisk forklaring, da flere anatomiske territorier overlapper hinanden på dette niveau: Pudendusnervens territorium, den posteriore femorale kutannerves territorium og dens inferiore cluneale grene og nerveområderne der stammer fra de første lumbale nerver (især ilioinguinal og genitofemoral).⁸ 

Smertelindring ved diagnostisk pudendusnerveblokade

     Bedøvende infiltration af pudendusnerven⁹  lindrer signifikant smerter i det lokalt bedøvede område. Dette er et essentielt kriterium, men er ikke specifikt, da det blot indikerer, at smerten er placeret i pudendusnervens territorium: Smerter relateret til enhver perineal sygdom (f.eks. anal) ville også blive lindret af pudendusnerveblokade, og andre typer af nervelæsioner ville også have en positiv diagnostisk blokade, hvis de er placeret distalt i forhold til infiltrationsstedet. En negativ blokade udelukker ikke formelt diagnosen, hvis den er udført med utilstrækkelig præcision, eller når den udføres for distalt (f.eks. i pudenduskanalen, mens pudendusnervelæsionen kan være placeret ved sædebøjlen). Infiltrationsteknikken (med eller uden CT-vejledning, med eller uden neurostimulation) har kun en mindre indflydelse på den positive eller negative respons på nerveblokade.

SUPPLEMENTÆRE DIAGNOSTISKE KRITERIER

Brændende, jagende, stikkende smerte, følelsesløshed

     Pudendusneuralgi udviser karakteristika for neuropatisk smerte, som beskrives som brændende, jagende, stikkende eller øm smerte og følelsesløshed, selvom flere end fire kriterier fra DN4 kun sjældent er til stede¹⁰   (klinikeradministreret spørgeskema kaldet DN4, består af både sensoriske beskrivelser og tegn relateret til sensorisk undersøgelse foretaget liggende, som indbefatter 10 kriterier, hvoraf 4 skal være til stede for at stille diagnosen neuropatisk smerte).

Allodyni eller hyperpati

     Allodyni eller hyperpati, der i høj grad tyder på neuropatisk smerte, svarer i pudendusnervens område til intolerance over for stramt tøj og undertøj (boxershorts foretrækkes frem for trusser) og intolerance over for vulval kontakt (som ved vestibulodyni) med overfladisk dyspareuni.

Følelse af fremmedlegeme i endetarmen eller vaginalen (sympatalgi)

Patienter bruger generelt ret livlige udtryk til at beskrive deres dybe smerte, generelt placeret i anus og endetarm eller nogle gange i vagina eller urinrør. De beskriver ofte en følelse af et "fremmedlegeme", men andre udtryk er også antydende: Følelse af en pæl, en klump, tyngde, en tennisbold, en gnavende eller krybende fornemmelse. Dette symptom kaldes undertiden fejlagtigt levator ani syndrom i mangel af nogen korrelation med levator ani hypertoni.¹¹  Denne smerte har en autonom konnotation og midlertidig lindring af disse fornemmelser ved bedøvende blokering af sympatiske fibre i ganglion impar antyder, at de medieres af sympatiske fibre, hvilket retfærdiggør udtrykket "sympatalgi".

Forværring af smerte i løbet af dagen

     Fravær af smerte om morgenen ved opvågning, let smerte om morgenen, forværring i løbet af dagen der når et højdepunkt om aftenen og til patienten går i seng, er en meget karakteristisk tidsmæssig profil for pudendusneuralgi.

Overvejende ensidig smerte

Smerter udløst af afføring

Tilstedeværelse af udtalt ømhed ved palpation af sædebenshvirvelsøjlen

Kliniske neurofysiologiske fund hos mænd eller kvinder, 
der ikke har født flere gange

UDELUKKELSESKRITERIER

Udelukkende smerter i haleben, baller, pubisområde
eller området lige under navlen

Kløe

Udelukkende paroxystisk smerte

Billeddiagnostiske abnormaliteter, der kan forklare smerten

TILHØRENDE TEGN, DER IKKE UDELUKKER DIAGNOSEN

Smerter i ballen ved siddende stilling

Refereret iskiassmerter 

Smerte refereret til den mediale side af låret

Suprapubisk smerte

Hyppig vandladning og/eller smerter ved fuld blære

Smerter efter ejakulation

Dyspareuni og/eller smerter efter samleje

Erektil dysfunktion

Normal klinisk neurofysiologi

KONKLUSIONER

ANERKENDELSER

Bidrag til artiklen. Mødet i Nantes: 22.–23. September 2007: Benaïm J, de Tayrac R, Galaup JP, Guérineau, M, Khalfallah M, Lassaux A, Le Fort M, Lucot JP, Rabischong B, Siproudhis L. Club d’électrophysiologie périnéale. Arné-Bès MC, Bonniaud V, Charvier K, Dumas P, Herbault AG, Lapeyre E, Leroi AM, Prat Pradal D, Soler JM, Testut MF, Raibaut P, Scheiber-Nogueira MC, Thomas C.

REFERENCER

1. Amarenco G, Lanoe Y, PerrigotM, Goudal H. Un nouveau syndrome canalaire, la compression du nerf pudendal dans le canal d’Alcock ou paralysie pe´rine´ale du cycliste. Presse Med 1987;16:399.
2. Labat JJ, Robert R, Bensignor M, Buzelin JM. Les ne´vralgies du nerf pudendal (honteux interne). Considérations anatomo-cliniques et perspectives thérapeutiques. J Urol (Paris) 1990;96:239–44.
3.  Benson JT, Griffis K. Pudendal neuralgia, a severe pain syndrome. Am J Obstet Gynecol 2005;192:1663–8.
4. Lefaucheur JP, et al. Electroneuromyographic studies and diagnosis of pudendal neuralgia due to pudendal nerve entrapment syndrome. Clin Neurophysiol 207; in press.
5. Amarenco G, Le Cocquen-Amarenco A, Kerdraon J, Lacroix P, Adba MA, Lanoe Y. Les ne´vralgies périnéales. Presse Med 1991;20:71–4
6.   Robert R, BensignorM, Labat JJ, Riant T, Guerineau M, Raoul S, Hamel O, Bord E. Le neurochirurgien face aux algies périnéales: Guide pratique. Neurochirurgie 2004;50:533–9.
7.  Robert R, Prat-Pradal D, Labat JJ, Bensignor M, Raoul S, Rebai R, Leborgne J, Anatomic basis of chronic perineal pain: Role of the pudendal nerve. Surg Radiol Anat 1998;20:93–8
8. Labat JJ, Rigaud J, Robert R, Riant T. Les douleurs neuropathiques somatiques pelvi périnéales. Pelvi-Périnéologie 2006;1:100–12.
9. Bensignor-Le Henaff M, Labat JJ, Robert R, Lajat Y. Douleur périnéale et souffrance des nerfs honteux internes. Cah Anesthesiol 1993;41:111–4. 
10. Bouhassira D, Attal N, Alchaar H, Boureau F, Brochet B, Bruxelle J, Cunin G, Fermanian J, Ginies P, Grun-Overdyking A, Jafari-Schluep H, Lanteri-Minet M, Laurent B, Mick G, Serrie A, Valade D, Vicaut E. Comparison of pain syndromes associated with nervous or somatic lesions and development of a new neuropathic pain diagnostic questionnaire (DN4). Pain 2005;114:29–36.
11. Bauer P. Douleur ano-périnéales chroniques, diagnostic et stratégie d’exploration. J Chir (Paris) 2004;141:225–31.
12. Mazza L, Formento E, Fonda G. Anorectal and perineal pain: New pathophysiological hypothesis. Tech Coloproctol 2004;8:77–83.
13. Takano M. Proctalgia fugax: Caused by pudendal neuropathy? Dis Colon Rectum 2005;48:114–20.
14. Fishman LM, Dombi GW, Michaelsen C, Ringel S, Rozbruch J, Rosner B, Weber C. Piriformis syndrome: Diagnosis, treatment, and outcome—A 10-year study. Arch Phys Med Rehabil 2002;83:295–301.
15. Meknas K, Christensen A, Johansen O. The internal obturator muscle may cause sciatic pain. Pain 2003;104:375–80.

Detaljer

Senest opdateret: 24. oktober 2025

Detaljer

Senest opdateret: 25. oktober 2025

ARTIKEL I "SUND FORSKNING"

Magasinet "Sund Forskning" bringer i  februar nummeret 2025 (s52) en artikel om cyklistsyndromet (Pudendal Neuralgi)
Magasinet er tilgængelig online på deres hjemmeside Sundforskning.dk

Detaljer

Senest opdateret: 21. januar 2025